Om eventet

Udsolgte distancer

Hvad gør du, hvis din foretrukne distance er udsolgt? Det kan du læse mere om i denne artikel.

Udsolgte distancer

Af Maja Lorentzen, kommunikationskonsulent i SvømDanmark

Vi har mange forskellige distancer til TrygFonden Christiansborg Rundt. Nogle af dem er mere populære end andre, og flere har begrænsede pladser af sikkerhedsmæssige årsager. Derfor er det også helt naturligt, at bestemte distancer hurtigt bliver udsolgt.

10.000 m-distancen er allerede udsolgt. Sidste år blev by night-distancen udsolgt en måned før eventet, og 1.000 m-distancen var kun få pladser fra at være udsolgt i ugen op til eventet.

Læs også: TrygFonden Christiansborg Rundts distancer

Vi kan desværre ikke tilbyde ventelister til de udsolgte distancer. Årsagen er, at det er et stort administrativt arbejde, som vi desværre ikke har ressourcer til at udføre. Derfor må du selv være opsøgende, hvis du enten ønsker en plads på en udsolgt distance, eller hvis du vil sælge din plads.

Til dig, der vil købe en plads på en udsolgt distance

Vores erfaring siger os, at flere af de tilmeldte til 10.000 m-distancen ikke når at træne tilstrækkeligt op til eventet. Sidste år fik vi en del henvendelser hen over sommeren, fordi flere ønskede at ændre deres tilmelding fra 10.000 m til 2.000 m.

Derfor er det en god idé at være opsøgende på DBA.dk og de sociale medier – fx ved at søge efter billetter i kommentarsporet eller på Facebook Marketplace.

Den sidste måned op til eventet kommer vi hos SvømDanmark til at kontakte alle de tilmeldte på 10.000 m-distancen for at høre, om de stadig er friske på at svømme fem runder om Borgen, og om de har trænet nok. Hvis nogle af dem ønsker at sælge deres pladser, vil vi opfordre dem til at sætte deres billetter til salg, så andre kan købe dem.

Til dig, der vil sælge din plads på en udsolgt distance

Hvis du fx har tilmeldt dig 10.000 m-distancen, men kan mærke, at du ikke har fået trænet tilstrækkeligt, vil vi anbefale dig at sætte din plads på distancen til salg - fx på Facebook Marketplace eller DBA.dk

Du kan stadig tilmelde dig mange af distancerne

Der er fortsat ledige pladser på mange af distancerne til TrygFonden Christiansborg Rundt. Få overblikket, og tilmeld dig her.

Sådan køber du årets plakat

15 februar 2024

Skal årets plakat pynte hjemme hos dig? Her kan du finde ud af, hvordan du tilføjer den til din tilmelding i Sportstiming.


Se mere