Regler og sikkerhed

Regler og sikkerhed

Arrangementet vil blive afholdt efter SvømDanmarks regler for arrangementer i åbent vand.

Regler og sikkerhed

Deltagerne stiller op på egen risiko og eget ansvar. Der er kystlivreddere og overvågere langs hele ruten, samt samaritter på land ved målområdet.

Ved vandtemperaturer under 16 grader påbydes det at anvende våddragt. Arrangøren anbefaler imidlertid alle deltagere at anvende våddragt uanset vand temperatur. Dette gøres af sikkerhedsmæssige hensyn. Alle deltagere under 18 år skal anvende våddragt.

Arrangørerne forbeholder sig ret til at lade følgebåde og livreddere samle deltagere op, der af sikkerhedsmæssige årsager vurderes ikke at kunne gennemføre distancen – eller ved vurdering af, at deltageren ikke kan nå i mål inden for arrangementets tidsrum. Deltagere skal synligt bære udleveret badehætte samt eventuel havtaske.

Forsikring og aflysning

Forsikring

Husk at du stiller op for egen regning og risiko. Derfor bør du sørge for at have dine forsikringer i orden inden starten af løbet. Det gælder såvel ansvars-, tyveri- som fritidsulykke forsikring.
Sportstiming tilbyder tilkøb af en aflysningsforsikring sammen med din tilmelding. 

Ved aflysning

SvømDanmark kan af hensyn til deltagerne blive nødt til at aflyse arrangementet i tilfælde af dårlig vandkvalitet. Vi vil løbende have tæt kontakt med Københavns Kommunes Teknik og Miljøafdeling, og gennemfører ikke medmindre vandkvaliteten er i orden.

Tidspunkter for de enkelte heat kan ligeledes rykkes, så de skal betragtes som vejledende.

OBS: Vores aktuelle handelsbetingelser fremgår af eventsiden på Sportstiming. Tilgå siden via tilmeldingsknappen på forsiden af copenhagenswim.com

Ret til ændringer forbeholdes.