Mød holdet bag TrygFonden Christiansborg Rundt

Mød Lars...

Lars Tang Veje spiller en af de vigtigste roller i forbindelse med opsætningen af eventpladsen til TrygFonden Christiansborg Rundt. Han sørger nemlig for al strømmen – for uden strøm, ingen event.

Mød Lars...

Caroline Kleemann, SvømDanmark

Over 1 km. kabler, 200 m kabelbroer, 3 hovedtavler og 10 fordelingstavler til telte er blot noget af det materiel Lars Tang Veje lægger ud for at forsyne TrygFonden Christiansborg Rundt med strøm. For uden strøm er der ingen tidtagning, ingen lyd fra højtalerne, ingen storskærm og ingen varm kaffe til deltagerne.

Sagt på en anden måde, hvis ikke vi har strøm, kan vi ikke afvikle eventen.

Se hvilke distancer, du kan tilmelde dig her: https://copenhagenswim.com/om-eventen/priser-og-tilmelding/ 

Frivillig med flere roller

Lars er engineering specialist i sit daglige virke og har flere års erfaring som elektriker, men han er også en af de kernefrivillige ved TrygFonden Christiansborg Rundt, og det har han været nærmest siden eventens begyndelse. Derudover er Lars Instruktør også på officialslinjen i SvømDanmark og har været frivillig ved adskillige bassinstævner – en vaskeægte ildsjæl med mange år på bagen som frivillig.

Det tager cirka 15 timer at forsyne alle telte og vogne med strøm og dertil kommer alt det løbende arbejde med akutte strømudfordringer eller ekstra installationer, som skal op undervejs i løbet af eventen.
I år samarbejdede Lars med vores logistik partner, Roskilde festival Experience, omkring opsætningen af al strøm, men de seneste mange år, har han selv stået for al arbejdet. Lars har altid en løsning ved hånden uanset problemstillingen.

Og hvad er det så, der driver ham til hvert år at hjælpe? Til det, svarer Lars:

”Jeg har været en del af holdet bag TrygFonden Christiansborg Rundt i mange år efterhånden og det er altid hyggeligt at være med til at løfte eventen sammen med de øvrige frivillige. Vi hygger os, samtidig med at jeg føler jeg løfter en vigtig opgave for at kunne lykkes med eventen. Det giver mening for mig”.

Måske har du aldrig mødt Lars, for han opererer mest ”behind the scenes” eller befinder sig rundt omkring på hele pladsen i konstant bevægelse for at løse opgaver. Ikke desto mindre, så spiller han en kæmpe central rolle for at lykkes med eventen, så giv ham lige et kæmpe like med på vejen!

Genoplev magien

18 september 2026

Nu kan du genopleve magien fra årets TrygFonden Christiansborg Rundt i den officielle eventvideo.

Sådan finder du billederne af dig selv

11 september 2026

Håber du på et billede af dig selv fra årets TrygFonden Christiansborg Rundt? Nu er alle billederne tilgængelige i Sportstiming. Læs denne guide til at finde billederne af dig selv.

Rekordstor svømmeglæde i hjertet af København

29 august 2026

Gråvejr og regnskyl kunne ikke tage svømmeglæden fra de næsten 6.000 deltagere, der i weekenden fyldte Københavns kanaler til Nordens største svømmeevent i åbent vand. Samtidig kunne TrygFonden Christiansborg Rundt fejre sit 20-årsjubilæum med ny deltagerrekord.


Se mere