Prøv kræfter med livredning, udspring eller vandpolo

Til årets Christiansborg Rundt er der ikke kun åbent vand-svømning på programmet. På eventpladsen kan du også prøve nogle af SvømDanmarks andre discipliner af – nemlig livredning, vandpolo eller udspring.

Prøv kræfter med livredning, udspring eller vandpolo

Prøv vandpolo eller udspring med Hovedstadens Svømmeklub

Udspring

KOM OG SPRING I HAVNEN

Fredag den 28. august kl. 18.00–20.00
Skal du svømme Krüger Stafetten – eller hepper du bare fra kajen?
Så kom forbi Hovedstadens Svømmeklub og prøv kræfter med udspring fra havnekanten. Du behøver hverken være professionel svømmer eller udspringer – bare have lyst til at prøve noget nyt og sjovt.
Tag dine kollegaer med, mærk suset i maven, og hop i havnen sammen med os!
Alle er velkomne – også dig, der ikke selv deltager i Christiansborg Rundt.
📍 Ved Havnebusstoppestedet
🕕 Fredag den 28. august kl. 18.00–20.00
🏊 Arrangeret af Hovedstadens Svømmeklub
Kom og oplev udspring – og mød HSK’s engagerede udspringere og trænerteam.
Har du mod på et spring? Det er gratis at være med.

PRØV UDSPRING I HAVNEN

Lørdag den 29. august kl. 12.00–14.00
Svømmer dine forældre Christiansborg Rundt?Så kom og vær med, mens du hepper på dem!
Hovedstadens Svømmeklub inviterer børn og unge til en sjov udspringsdag ved havnen. Du kan blandt andet prøve:
  • Benspring
  • Hovedspring
  • Sjove udfordringer i vandet
Du behøver ikke have prøvet udspring før. Vores udspringshold og trænere står klar til at give dig en sjov og tryg introduktion til udspring. Tag dine venner med, prøv et spring, og find ud af, om udspring er noget for dig!
📍 Ved Havnebusstoppestedet
🕛 Lørdag den 29. august kl. 12.00–14.00
🏊 For børn og unge fra 8 år
🤸 Arrangeret af Hovedstadens Svømmeklub
Kom og spring med – måske bliver du vores næste udspringstalent! Det er gratis at være med.

Vandpolo

Lørdag den 29. august kl. 9.00–16.00

Du kan også springe i havnen, prøve kræfter med sjove øvelser og træning – eller bare kigge med, når HSK spiller opvisningskampe og viser, hvad vandpolo kan.

Kom forbi, få en aktiv og sjov oplevelse i vandet, og mærk energien fra en af svømmesportens mest dynamiske discipliner.

Børn kan lege og lære livredning med TrygFonden

Børn kan helt gratis lege og lære livredning på eventpladsen, imens eventet foregår. Det er TrygFonden Kystlivrednings dygtige livreddere, der står klar til at lære fra sig ved det ikoniske livreddertårn.Livredning er nemlig ikke kun for professionelle i uniform. Det er også en sjov aktivitet og en vigtig færdighed for alle os, der bor i et land omgivet af vand.

Livredderne vil bruge udstyret i livreddertårnet til sjove øvelser, så de små vandhunde nemt kan øve sig i at redde sig selv og andre – i trygge rammer.

Aktiviteterne vil både finde sted på land og i vand, og der vil være begrænsede pladser til rådighed. Livredderne opsætter et bassin i kanalen, der vil være tre meter dybt med en bund af net. Derfor er det vigtigt, at børnene kan svømme. Der vil være våddragter, som børnene kan låne.

Det foregår fredag kl. 14.30-19.30 og lørdag kl. 9.30-16.00.

Tag dine børn med til en sjov og lærerig dag. Eller besøg en af de mange svømmehaller, hvor TrygFonden har et livreddertårn med udstyr, som dine børn frit kan lege og lære med.

Sådan finder du billederne af dig selv

11 september 2026

Håber du på et billede af dig selv fra årets TrygFonden Christiansborg Rundt? Nu er alle billederne tilgængelige i Sportstiming. Læs denne guide til at finde billederne af dig selv.

Rekordstor svømmeglæde i hjertet af København

29 august 2026

Gråvejr og regnskyl kunne ikke tage svømmeglæden fra de næsten 6.000 deltagere, der i weekenden fyldte Københavns kanaler til Nordens største svømmeevent i åbent vand. Samtidig kunne TrygFonden Christiansborg Rundt fejre sit 20-årsjubilæum med ny deltagerrekord.

Få besked, når du kan tilmelde dig 2027

29 august 2026

Vil du svømme med i 2027? Du kan allerede nu tilmelde dig vores interesseliste, så du får besked på mail, så snart datoen for, hvornår tilmeldingen åbner, ligger fast.


Se mere