Mød holdet bag TrygFonden Christiansborg Rundt

Mød Lars...

Lars Tang Veje spiller en af de vigtigste roller i forbindelse med opsætningen af eventpladsen til TrygFonden Christiansborg Rundt. Han sørger nemlig for al strømmen – for uden strøm, ingen event.

Mød Lars...

Caroline Kleemann, SvømDanmark

Over 1 km. kabler, 200 m kabelbroer, 3 hovedtavler og 10 fordelingstavler til telte er blot noget af det materiel Lars Tang Veje lægger ud for at forsyne TrygFonden Christiansborg Rundt med strøm. For uden strøm er der ingen tidtagning, ingen lyd fra højtalerne, ingen storskærm og ingen varm kaffe til deltagerne.

Sagt på en anden måde, hvis ikke vi har strøm, kan vi ikke afvikle eventen.

Se hvilke distancer, du kan tilmelde dig her: https://copenhagenswim.com/om-eventen/priser-og-tilmelding/ 

Frivillig med flere roller

Lars er engineering specialist i sit daglige virke og har flere års erfaring som elektriker, men han er også en af de kernefrivillige ved TrygFonden Christiansborg Rundt, og det har han været nærmest siden eventens begyndelse. Derudover er Lars Instruktør også på officialslinjen i SvømDanmark og har været frivillig ved adskillige bassinstævner – en vaskeægte ildsjæl med mange år på bagen som frivillig.

Det tager cirka 15 timer at forsyne alle telte og vogne med strøm og dertil kommer alt det løbende arbejde med akutte strømudfordringer eller ekstra installationer, som skal op undervejs i løbet af eventen.
I år samarbejdede Lars med vores logistik partner, Roskilde festival Experience, omkring opsætningen af al strøm, men de seneste mange år, har han selv stået for al arbejdet. Lars har altid en løsning ved hånden uanset problemstillingen.

Og hvad er det så, der driver ham til hvert år at hjælpe? Til det, svarer Lars:

”Jeg har været en del af holdet bag TrygFonden Christiansborg Rundt i mange år efterhånden og det er altid hyggeligt at være med til at løfte eventen sammen med de øvrige frivillige. Vi hygger os, samtidig med at jeg føler jeg løfter en vigtig opgave for at kunne lykkes med eventen. Det giver mening for mig”.

Måske har du aldrig mødt Lars, for han opererer mest ”behind the scenes” eller befinder sig rundt omkring på hele pladsen i konstant bevægelse for at løse opgaver. Ikke desto mindre, så spiller han en kæmpe central rolle for at lykkes med eventen, så giv ham lige et kæmpe like med på vejen!

De knokler dagen lang og bidrager altid med højt humør og gå-på-mod!

18 januar 2023

Glostrups Venner er, ligesom mange af de øvrige frivillige, en fast del af gruppen med kernefrivillige til TrygFonden Christiansborg Rundt som en del af opbygnings- og nedtagningsholdet. De har været med siden begyndelsen i 2006 og udover arbejdskraft bidrager de altid med højt humør og gå-på-mod!

"Vi møder altid glade deltagere, som glæder sig til at hoppe i kanalen. Det er sjældent, vi ser sure miner – selv ikke når det øser ned!"

11 december 2022

Lone Lagerbon og Pia Husted er damerne bag registreringsteamet.De styrer registreringsteltet med hård hånd, skarpt overblik og effektivitet og så har de fuldstændig styr på, hvordan borde, bænke, kasser med t-shirts og kuverter skal stå i teltet, så alt glider så glat som muligt, når alle deltagere møder ind for at registrere sig.

Jens holder styr på tiden og resultaterne

01 december 2022

Selvom han er yngre end gennemsnitsalderen på en deltager ved TrygFonden Christiansborg Rundt har han allerede over 17 år bag sig som frivillig i SvømDanmark.


Se mere