Arrangementet vil blive afholdt efter SvømDanmarks regler for arrangementer i åbent vand.
Regler og sikkerhed
Deltagerne stiller op på egen risiko og eget ansvar. Der er kystlivreddere og overvågere langs hele ruten, samt samarittere på land ved målområdet.
Ved vandtemperaturer under 16 grader påbydes det at anvende våddragt. Arrangøren anbefaler imidlertid alle deltagere at anvende våddragt uanset vand temperatur. Dette gøres af sikkerhedsmæssige hensyn. Alle deltagere under 18 år skal anvende våddragt.
Arrangørerne forbeholder sig ret til at lade følgebåde og livreddere samle deltagere op, der ikke sikkerhedsmæssigt forventes, at kunne gennemføre distancen, eller ikke vurderes at kunne nå i mål indenfor arrangementets tidsrum. Deltagere skal bære udleveret sikkerhedsudstyr såsom badehætte og eventuel havtaske synligt.
Læs mere her om, hvordan du bedst muligt forbereder dig på din svømmetur: Forberedelse!
Forsikring
Husk at du stiller op for egen regning og risiko. Derfor bør du sørge for at have dine forsikringer i orden inden starten af løbet. Det gælder såvel ansvars-, tyveri- som fritidsulykke forsikring.
Sportstiming tilbyder tilkøb af en aflysningsforsikring sammen med din tilmelding.
Ved aflysning
SvømDanmark kan af hensyn til deltagerne blive nødt til at aflyse arrangementet i tilfælde af dårlig vandkvalitet. Vi vil løbende have tæt kontakt med Københavns Kommunes Teknik og Miljøafdeling, og gennemfører ikke medmindre vandkvaliteten er i orden. Tidspunkter for de enkelte heat kan ligeledes rykkes, så de skal betragtes som vejledende.
Du kan læse deltagerbetingelserne her.
Ret til ændringer forbeholdes.