Af Maja Lorentzen, kommunikationskonsulent
Hos SvømDanmark har vi et stort ønske om at udbrede åbent vand-svømning til flere af vores medlemsklubber – og derfor tilbyder vi rabat på deltagelsen, hvis du tager af sted sammen med et hold fra din svømmeklub.
TrygFonden Christiansborg Rundt tilbyder flere distancer – Rema 1000-meteren med afgang fra Gammel strand til Den Sorte Diamant, 2000 meter nattesvøm med lys i havtaskerne, Krüger Stafetten (4x500 meter), langdistance på 10.000 meter eller den helt traditionelle 2000 meter.
Der er masser af muligheder for alle niveauer og aldre, og det er en oplagt mulighed for jer som klub at slutte sæsonen af på en sjov og social måde.
Rabat til medlemsklubber
Som medlemsklub tilbyder vi rabat på jeres deltagelse i eventen med 50 kr. per individuel deltager og 200 kr. for deltagelse af et hold i Krüger Stafetten.
Gruppetilmelding
For at gøre det nemt for jer som klub at tilmelde flere til TrygFonden Christiansborg Rundt samtidig og for at sikre, at I kommer til at svømme i samme heat, bedes i sende en mail til copenhagenswim@svoem.dk med angivelse af:
- Hvilken klub, I er fra, samt kontaktperson fra klubben
- Hvilket heat I ønsker at deltage i
- Antal deltagere, der skal reserveres pladser til
- Om I ønsker at reservere pladser i Krüger Stafetten
NB: I bedes være minimum 10 svømmere, før det giver mening at lave en gruppetilmelding for jer. Afregning for deltagelse sendes via Sportstiming.dk.
Er I færre end 10 deltagere fra klubben, kan I efterspørge en rabatkode per mail til copenhagenswim@svoem.dk, og derefter selv forestå tilmeldingen direkte på www.copenhagenswim.com.