Mød holdet bag TrygFonden Christiansborg Rundt

Jens holder styr på tiden og resultaterne

Selvom han er yngre end gennemsnitsalderen på en deltager ved TrygFonden Christiansborg Rundt har han allerede over 17 år bag sig som frivillig i SvømDanmark.

Jens holder styr på tiden og resultaterne

Caroline Kleemann Falster, SvømDanmark

Mød Jens…

Du har muligvis aldrig set ham, for han ”gemmer sig” inde i en skurvogn under det meste af TrygFonden Christiansborg Rundt. Jens er nemlig en del af vores tidtagningscrew, som står for al tidtagning og resultatlister under eventafviklingen.

Du finder heatoversigten HER!

Skurvognen med tidtagningsholdet emmer af dyb koncentration og fuldt fokus, og det er en vogn de fleste af os holder os væk fra så vidt det er muligt, så de kan få arbejdsro. De skal nemlig holde styr på, om vi har fået registreret alle 4000 deltagere i Sportstiming, når de kommer i mål – og hvis vi mangler en deltager, som på papiret burde være kommet i mål, sørger de for at ringe til vedkommende og høre, om han/hun er i sikkerhed på land. Tidtagningsholdet spiller på den måde også en stor rolle i forhold til den overordnede sikkerhed ved eventen.

Søg dig selv frem på deltagerlisten HER!

Teknisk snilde, ro og overblik

Jens har været en del af TrygFonden Christiansborg Rundt samt en masse øvrige åbent vand events de seneste mange år, og så har han i tidernes morgen udviklet det første åbent vand tilmeldingssystem i SvømDanmark. Han har nemlig fuldstændig styr på databehandling og teknisk kunnen.

Selvom han er yngre end gennemsnitsalderen på en deltager ved TrygFonden Christiansborg Rundt har han allerede over 17 år bag sig som frivillig i SvømDanmark – for udover at være frivillig ved TrygFonden Christiansborg Rundt er han nemlig også en fast del af tidtagerholdet ved diverse bassinsvømmestævner.

”Det giver god mening, at jeg kan bruge min uddannelsesmæssige baggrund og viden til at bidrage frivilligt ved TrygFonden Christiansborg Rundt og andre svømmeevents. Jeg trives med at finde løsninger på tekniske udfordringer og arbejder godt under tidspres. Og så er det altid superhyggeligt at få eventen til at lykkes i samarbejde med de øvrige frivillige”.

Jens har selv en fortid som konkurrencesvømmer, kystlivredder og livredningsdommer og han har selv taget turen rundt om Borgen en del gange, når han har kunne slippe ud af skurvognen😉

Giv lige Jens og det øvrige tidtagningscrew et kæmpe like med på vejen!

Sådan køber du årets plakat

15 februar 2024

Skal årets plakat pynte hjemme hos dig? Her kan du finde ud af, hvordan du tilføjer den til din tilmelding i Sportstiming.


Se mere