/social/:Overskrift

/social/:Tekst

Nogle gange kan man lade sig inspirere af dem, som har modet til at kaste sig ud i grænseoverskridende projekter! Da Marie-Louise Roeds søn blev syg med leukæmi og havde brug for at genoptræne kroppen, blev det et punkt på hende og sønnens fælles bucket-liste at deltage i TrygFonden Christiansborg Rundt! Når man er ung og indlagt med alvorlig sygdom, er det ikke meget man selv kan få lov til at bestemme – heller ikke over sin egen krop. Men med svømmetræning på programmet og med deltagelse i TrygFonden Christiansborg som mål for øje, blev det en måde at få kontrollen tilbage og både fysisk og psykisk rykke nogle grænser. Som en del af projekt LIFE på Rigshospitalet, inspirerede Marie-Louise og hendes søn flere af de andre unge fra LIFE til også at træne frem mod TrygFonden Christiansborg Rundt! Det mundede ud i projekt Svøm for LIFE, hvor Marie-Louise i løbet af vinteren og sommeren 2018, underviste de unge mennesker i crawl i henholdsvis DGI byen og på Amager Strandpark – to af de unge startede endda med at lide af vandskræk! Den 25. august 2018 resulterede det i, at fire unge mennesker fra Svøm for LIFE sammen gennemførte Krüger Stafetten for første gang! Det var nogle stolte svømmere, som kom i mål og fik overrakt deres medalje! Ikke nok med at de unge har rykket nogle fysiske og psykiske grænser i vandet – også på land har det givet dem styrke og troen på, at de kan mere, end de tror! Allerede nu er der kommet yderligere tre unge med i Svøm for LIFE og målet er at stille med to hold til Krüger Stafetten 2019! Du kan følge Svøm for LIFE her: https://www.facebook.com/Sv%C3%B8m-for-LIFE-kruger-stafetten-Chr-Rundt-153745908639577/ LIFE er et unge projekt i forbindelse med HR Berg og børne/unge medicinsk afdeling på Rigshospitalet. Vil du vide mere om projekt LIFE, kan du læse mere her: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/ungdomsmedicinsk-videnscenter/til-unge/Sider/projekt-life.aspx